BESTIL TID:

Afkryds feltet og klik på send
Invalid Input


ONLINE BOOKING

For eksisterende patienter, der har modtaget indkald-kode (bookingkode)

Online booking

Find os

Find os

Forum Tandlæge & Implantatcenter
H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C
Tlf.: 38 34 42 22 • e-mail: mail@forumtand.dk

Vi tilbyder gratis parkering i gården. Metroen og busserne 67, 68, 80N, 82N, 2A og 3A kører lige til døren.

Alt om mundhygiejne

Mundhygiejne Mundhygiejne

Alt om mundhygiejne

Vi får en del spørgsmål der drejer sig om mundhygiejne i bredest forstand. Vi vil her prøve at give en samlet lille oversigt over emnet.

Den almindelige tandbørste

Våben nummer et i kampen mod huller og parodontose. Tandbørsten bør være blød eller medium – ikke hård, det kan skade tandkødet. Børsterne bør være mange og tynde og helst parallelle.  Man skal børste hver tandflade for sig – altså tyggefladerne, fladerne ud mod kinderne og fladerne ind mod tungen får hver deres tur. Der børstes i små cirkulerende faste bevægelser, og husk nu at end ikke en dygtig ”børster” kan klare en hel mund på under 2 min.

Den elektriske tandbørste

Kan absolut anbefales for personer der har vanskeligheder med at udføre de små cirkulerende bevægelser (handicappede eller ældre med stive fingre) – eller for dem med en mere travl hverdag blandt os.  Men man skal altså ikke regne med at en el-tandbørste ”gør arbejdet ” af sig selv. Man skal være lige så omhyggelig med at få børsten helt ind bagtil og huske at komme ind i alle krinkelkroge, ligesom med en almindelig børste.

Tandstikkere

Disse findes i mange former og udførsler. Tandmellemrummene er fra naturens side trekantede – derfor skal tandstikkerne også være det. Den brede side af trekanten vendes ned mod tandkødet, og herefter gnubbes mellemrummet med blid hånd frem og tilbage en 4 – 5 gange. Hvis det derved begynder at bløde kan det være et tegn på at tandkødet er betændt, dvs. at der er ved at danne sig parodontose. Sundt tandkød er helt fast – næsten som hård hud på fingrene – og har meget svært ved at bløde. Tandstikkere har en stor fordel – de er temmelig ukomplicerede at benytte.

tandtraadTandtråd

For år tilbage var der ikke noget at vælge imellem – tandtråd var tandtråd, basta. I dag findes der flere forskellige slags. Tykke – tynde – flade (tandtape) – med voks – uden voks – med en super glat coating, så tråden lettere glider ned mellem tænderne – med smag – osv.


Hvilken slags der passer en bedst må man prøve sig lidt frem med. En speciel type til at komme ind under fastsiddende broer skal her nævnes er ”super floss” fra firmaet Oral-B. Disse stykker tandtråd har et stift ca. 10 cm. langt endestykke som man med lidt fingersnilde kan få ind under en bro, for på den måde at kunne rense herunder. Kan varmt anbefales.

Mundskylle væsker

Disse kan betragtes som et supplement til en normal grundig mundhygiejne med børste og tråd / stikkere. Væskerne giver en meget kraftig frisk ånde, men må aldrig komme til at stå alene. Her tænkes IKKE på klorhexidin som er et skyllemiddel der aldrig må bruges routinemæssigt, men som kun bør anvendes i en tidsbegrænset periode i forbindelse med en tandbehandling (visdomstænder , tandimplantater mm).

Tungeskrabere

Tungens overflade er fra naturens side meget ru, derfor aflejres der en masse bakterier på overfladen, bakterier som delvis er de samme som kan være med til at udvikle parodontose. Derfor er det en god ide hvis man efter endt tandbørstning også renser tungens overflade – dertil kan man købe specielle tungeskrabere, men man kan også bruge en aflagt tandbørste som man bagefter skyller grundigt. Dette kan også være med til at forebygge dårlig ånde.

Tyggegummi

tyggegummi

Der findes et utal af forskellige slags som delvis reklamerer med at de kan være med til at forbedre mundhygiejnen. Tygning af tyggegummi giver en øget spytsekretion, og det i sig selv er med til hurtigere at ”skylle” madrester mm bort.

Samtidig indeholder spyttet forskellige stoffer som er med til at bekæmpe mundens bakterier, så samlet set er det ikke helt forkert når det påstås at det har en gavnlig effekt, dog som det også gælder for mundskyllevæskerne kan tyggegummi aldrig erstatte tandbørsten. Især efter et måltid hvor det ikke er muligt at børste tænderne kan det være en god ide at tygge et stykke tyggegummi.

 

Tandpasta

Også her gælder det at der findes rigtig mange forskellige slags. Mod tandsten, nogle der skal kunne blege tænderne, mod følsomme tænder, mod parodontose, osv. Det meste af det, der loves kan ikke rigtig opfyldes – dog virker de fleste af dem mod kulde følsomme tænder efter nogle ugers brug ganske godt. Ellers er det vigtigt at pastaen indeholder fluor som forebygger caries, men det gør næsten alle mærker.

Din tandlæge på Frederiksberg: Forum Tandlæge & Implantatcenter
 • H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C • Tlf.: 38 34 42 22 • E-mail: mail@forumtand.dk