BESTIL TID:

Afkryds feltet og klik på send
Invalid Input


ONLINE BOOKING

For eksisterende patienter, der har modtaget indkald-kode (bookingkode)

Online booking

Find os

Find os

Forum Tandlæge & Implantatcenter
H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C
Tlf.: 38 34 42 22 • e-mail: mail@forumtand.dk

Vi tilbyder gratis parkering i gården. Metroen og busserne 67, 68, 80N, 82N, 2A og 3A kører lige til døren.

De første tænder

De første tænder

Normalt beskæftiger vi os i klinikken med det tredje sæt tænder – tandimplantater eller tandproteser – men jævnligt er der spørgsmål, som drejer sig om de første tænder vi får. Her en kort redegørelse omkring dette emne.

Alle forældre kender det; man kan næsten ikke vente på at den første tand viser sig i munden på den lille nyfødte. Som regel er det de to midterste fortænder i undermunden, der vinder kapløbet om at komme først, og det sker ca. et halvt år efter fødslen. Der kan dog være MEGET stor variation i frembrudstidspunktet ; de kan lade vente på sig i mange lange måneder endnu. Hvis der ikke er sket noget når barnet er ca. 18 måneder, bør man opsøge tandlægen.

Herefter dukker de øvrige mælketænder frem, som små perler på en snor, og senest i 3-års alderen bør alle 20 tænder være kommet. Det er særdeles sjældent at børn mangler nogle af mælketænderne.

Lige før en tand bryder frem, kan gummen godt gå hen og blive lidt irriteret og hævet, dette kan skyldes en lokal betændelsestilstand fra bakterier der kan trænge ind i den lille frembrudsåbning. I forbindelse med frembruddet, kan barnet begynde at savle mere end normalt og der kan være problemer med at spise. På engelsk kaldes det for  ” teething”, på dansk samler vi det under begrebet ” ondt for tænder ”. Symptomerne kan være : Irritabilitet – Diarré – Rød numse – Søvnløshed – Feber . Er temperaturen over 38 grader i mere end et døgn har det ikke noget med de nye tænder at gøre og man bør i stedet konsultere egen læge.

Hvis barnet har problemer med tandfrembruddet kan man hjælpe på forskellig vis; trøsten og puslen er jo altid dejligt for både barn og mor eller far, men mere konkret kan en køleskabs kold bidering eller kolde små gulerødder være en vældig god ting for barnet. Kulden er med til at bedøve overfladen af gummen en smule, og lindrer på den måde symptomerne.

En smule paracetamol  kan også hjælpe, men det ville vi nu altid selv bruge som sidste løsning. Dosis til børn er 50 mg/kilo kropsvægt i døgnet som fordeles på  3-4 doser. Vejer barnet således 10 kg. må det altså få 500mg på ét døgn fordelt på 4 doser á 125 mg. Paracetamolen beroliger barnet, og sænker en eventuel feber. Der findes i håndkøb også forskellige lokalbedøvende geler og salver som i SMÅ mængder kan påføres gummerne. Bedst effekt fås hvis stedet før påsmøring aftørres med f.eks. en vatpind.

Angående pleje af de nye tænder; væn barnet fra den første tand til at få børstet disse. Der findes specielle babytandbørster og ditto tandpastaer ( brug SMÅ mængder ), men lad ikke barnet uden opsyn selv bruge tandbørsten eller løbe rundt med den i munden, risikoen for at komme galt af sted er alt for stor.

De bedste hilsner Peter Gade.

Hej tandlæger –
jeg er en pige på 29 år og vil gerne vide om I ikke har et godt råd mod blister i munden. Jeg er i perioder meget plaget af dem, så jeg vil være glad hvis I kan hjælpe mig.
Mvh.  Henriette M.  Mariendalsvej /  Frederiksberg.

Hej Henriette –
Blister , eller after som vi tandlæger kalder dem, er små sår der kan dannes alle steder i munden, dog hyppigt i ”omslagsfolden” , det er der hvor tandkødet begynder. Cirka 20 % af befolkningen har med jævne mellemrum gener af tilbagevendende blister.
Blisterne gør rigtig nok ondt fordi der er betændelse i vævet omkring såret, hyppigt mærker man en brændende fornemmelse ( after = græsk ” at sætte ild ” ) i området før der dannes et egentligt sår. Sårene smitte ikke, er ikke farlige og heler altid af sig selv, normalt i løbet af  3 – 5 dage.
Årsagen til at blisterne udvikler sig er dels ikke helt afklaret og dels fra person til person forskellig ;  man ved dog at en ”slumrende ” virus i nervebanerne ( skoldkoppevirus ) hos nogle kan blive vækket til live og at sårene kan opstå som en betændelsesreaktion på denne virus. Meget lig forkølelsessår på læberne ( herpesvirus ). Blisterne kan også fremkaldes af forskellige fødemidler, især chokolade, tomater, nødder eller forskellige frugter. De kan også opstå hvis man er uheldig at ramme slimhinden med f.eks. en gaffel eller med tandbørsten
Behandlingen af blister er –desværre – lige så forskellig som årsagen til at de opstår ; de kan behandles lokalt med mundskyllemidler som klorhexidin ( mindsker betændelsen, men kan ved længere tids brug misfarve tænderne ) eller med lokalbedøvende salver som lidokain ( mindsker smerterne ). Det har vist sig at hos nogle patienter bevirker naturmidlet LongoVital, efter nogen tids daglig indtagelse, en markant reduktion af lidelsen. Vi har gode erfaringer med laser behandling af sårene – dels heler disse derved meget hurtigere og dels opstår der på samme sted næsten aldrig senere en ny blist.
Det skal til sidst bemærkes, at det er vigtigt at lade et hvilket som helst sår der har varet i mere end en uge nøje undersøge – et sådant længerevarende sår kan nemlig være et tegn på en begyndende mundhulecancer.


Mvh   Tove Thrane  og  Peter Gade
Din tandlæge på Frederiksberg: Forum Tandlæge & Implantatcenter
 • H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C • Tlf.: 38 34 42 22 • E-mail: mail@forumtand.dk