BESTIL TID:

Afkryds feltet og klik på send
Invalid Input


ONLINE BOOKING

For eksisterende patienter, der har modtaget indkald-kode (bookingkode)

Online booking

Find os

Find os

Forum Tandlæge & Implantatcenter
H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C
Tlf.: 38 34 42 22 • e-mail: mail@forumtand.dk

Vi tilbyder gratis parkering i gården. Metroen og busserne 67, 68, 80N, 82N, 2A og 3A kører lige til døren.

Diabetes og tænderne

Diabetes og tænderne

Vi behandler i klinikken næsten dagligt patienter med diabetes (sukkersyge) og bliver derfor tit spurgt om der er specielle forhold der gør sig gældende for tænderne i den forbindelse. Vi giver her en kort oversigt :

Caries – huller – i tænderne

Vi har alle sammen bakterier i munden, disse danner forskellige syrer som kan nedbryde tandemaljen, derved opstår hullerne. Hvis diabetessygdommen ikke er under kontrol, kan spyttet få et unormalt højt indhold af glucose ( en sukkerart )  - og bakterierne trives netop særdeles godt når der er meget sukker tilstede. Vi finder derfor flere huller ved ubehandlede diabetestilfælde.

Parodontose

Diabetes reducerer kroppens immunforsvar, derfor opstår der lettere parodontose, som jo overvejende også skyldes bakterier på tænderne langs tandkødsranden. Er sukkersygen dog under kontrol med insulin og korrekt kost, kan parodontosen undgås, især hvis mundhygiejnen samtidig er 100%.

Nedsat spytkirtelfunktion

Spyttet er i høj grad med til at holde munden ren; madrester ”skylles” væk så bakteriernes næringsgrundlag holdes nede. Desværre kan spytkirtlernes funktion reduceres hos diabetes patienter. Følgen er en tør mund, med stærkt øget risiko for caries og parodontose. Hvis man føler at man har tendens til mundtørhed, bør man opsøge egen læge eller tandlæge ; det kan nemlig være et tegn på en udiagnosticeret diabetes, men kan også være et af symptomerne på det der kaldes Sjøgrens syndrom, som er en immunsygdom der rammer nogle af kroppens kirtler – her iblandt spytkirtlerne.

Svampeinfektioner

Også svampe er en del af den normale mundflora, og en af de svampeinfektioner som diabetikere kan rammes af kaldes ”trøske”. Trøske producerer hvide eller røde pletter i munden, som kan være ømme eller kan blive til sår. Det kan sætte sig på tungen og give en stærk brændende fornemmelse, som også kan besværliggøre synkning og ødelægge smagssansen. Mod en svampeinfektion findes der heldigvis effektiv medicin.

Kirurgi – herunder implantatbehandlinger

Infektion kan være en  risiko for den sukkersyge, og kan gøre det vanskeligt at kontrollere blod glukose niveauet. Hvis der derfor skal laves større operationer i munden, vil tandlægen hyppigt vælge at ordinere et antibiotika i forbindelse med indgrebet. Ligeledes er det vigtigt at patienten sørger for at være helt velreguleret før, under og efter behandlingen.

Andre tilstande

Nogle diabetikere fornemmer ikke smagen af sødt så kraftigt, og kan derfor få for uvane at søde deres mad mere end hvad godt er. Dette kan forværre diabetikerens tandsundhed  og generelle helbred i øvrigt.

Facit

Hvis man er ramt af diabetes bør man – udover selvfølgelig at overholde lægens råd og vejledning – også fortælle sin tandlæge herom. Er man dog velreguleret mht. insulin / kost, er der hvad munden / tænderne angår ikke den store forskel at bemærke.

Fakta

Per 31-12-2007 havde ca. 240.000 danskere fået diagnosticeret diabetes
Ca. 200.000 danskere har diabetes uden at vide af det – udiagnosticeret
Der registres ca. 24.000 nye tilfælde hvert år herhjemme – tendens stigende
I 2025 vil ca. 600.000 danskere have diabetes.
I 2007 døde ca. 4.000 herhjemme som en direkte følge af diabetes.
10% af alle kvinder har diabetes når de bliver 66 år, 10 % af mændene har det allerede når de er 60 år.

Hej tandlæger –
jeg er en pige på 29 år og vil gerne vide om I ikke har et godt råd mod blister i munden. Jeg er i perioder meget plaget af dem, så jeg vil være glad hvis I kan hjælpe mig.
Mvh.  Henriette M.  Mariendalsvej /  Frederiksberg.

Hej Henriette –
Blister , eller after som vi tandlæger kalder dem, er små sår der kan dannes alle steder i munden, dog hyppigt i ”omslagsfolden” , det er der hvor tandkødet begynder. Cirka 20 % af befolkningen har med jævne mellemrum gener af tilbagevendende blister.
Blisterne gør rigtig nok ondt fordi der er betændelse i vævet omkring såret, hyppigt mærker man en brændende fornemmelse ( after = græsk ” at sætte ild ” ) i området før der dannes et egentligt sår. Sårene smitte ikke, er ikke farlige og heler altid af sig selv, normalt i løbet af  3 – 5 dage.
Årsagen til at blisterne udvikler sig er dels ikke helt afklaret og dels fra person til person forskellig ;  man ved dog at en ”slumrende ” virus i nervebanerne ( skoldkoppevirus ) hos nogle kan blive vækket til live og at sårene kan opstå som en betændelsesreaktion på denne virus. Meget lig forkølelsessår på læberne ( herpesvirus ). Blisterne kan også fremkaldes af forskellige fødemidler, især chokolade, tomater, nødder eller forskellige frugter. De kan også opstå hvis man er uheldig at ramme slimhinden med f.eks. en gaffel eller med tandbørsten
Behandlingen af blister er –desværre – lige så forskellig som årsagen til at de opstår ; de kan behandles lokalt med mundskyllemidler som klorhexidin ( mindsker betændelsen, men kan ved længere tids brug misfarve tænderne ) eller med lokalbedøvende salver som lidokain ( mindsker smerterne ). Det har vist sig at hos nogle patienter bevirker naturmidlet LongoVital, efter nogen tids daglig indtagelse, en markant reduktion af lidelsen. Vi har gode erfaringer med laser behandling af sårene – dels heler disse derved meget hurtigere og dels opstår der på samme sted næsten aldrig senere en ny blist.
Det skal til sidst bemærkes, at det er vigtigt at lade et hvilket som helst sår der har varet i mere end en uge nøje undersøge – et sådant længerevarende sår kan nemlig være et tegn på en begyndende mundhulecancer.


Mvh   Tove Thrane  og  Peter Gade
Din tandlæge på Frederiksberg: Forum Tandlæge & Implantatcenter
 • H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C • Tlf.: 38 34 42 22 • E-mail: mail@forumtand.dk