BESTIL TID:

Afkryds feltet og klik på send
Invalid Input


ONLINE BOOKING

For eksisterende patienter, der har modtaget indkald-kode (bookingkode)

Online booking

Find os

Find os

Forum Tandlæge & Implantatcenter
H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C
Tlf.: 38 34 42 22 • e-mail: mail@forumtand.dk

Vi tilbyder gratis parkering i gården. Metroen og busserne 67, 68, 80N, 82N, 2A og 3A kører lige til døren.

Hvad er Periimplantitis?

Periimplantitis

Periimplantitis er enkelt sagt parodontose ved et tandimplantat – dvs. at der pga. en betændelsesproces opløses knogle omkring implantatet, og hvis dette ikke stoppes i tide vil implantatet mistes. Det er ligesom ved parodontose ikke en tilstand der gør ondt, derfor er det næsten aldrig noget patienten selv mærker noget til, men i modsætning til almindelig parodontose er det en meget hurtig fremadskridende proces.

Derfor er det af helt afgørende betydning for en implantatbehandlings langtidssucces at implantaterne regelmæssig – hver 4. – 6. måned f.eks. – kontrolleres af tandlægen eller dennes tandplejer. Opdages det nemlig i tide, er det som regel ukompliceret, at behandle. Årsager til periimplantit kan være manglende rengøring, rygning eller ubehandlet parodontose på de resterende tænder.

Er du i tvivl om dine implantater bør efterses? Bestil tid til en personlig rådgivning, hvor vi kan afklare alle dine spørgsmål og tanker herom.

Hej tandlæger –
jeg er en pige på 29 år og vil gerne vide om I ikke har et godt råd mod blister i munden. Jeg er i perioder meget plaget af dem, så jeg vil være glad hvis I kan hjælpe mig.
Mvh.  Henriette M.  Mariendalsvej /  Frederiksberg.

Hej Henriette –
Blister , eller after som vi tandlæger kalder dem, er små sår der kan dannes alle steder i munden, dog hyppigt i ”omslagsfolden” , det er der hvor tandkødet begynder. Cirka 20 % af befolkningen har med jævne mellemrum gener af tilbagevendende blister.
Blisterne gør rigtig nok ondt fordi der er betændelse i vævet omkring såret, hyppigt mærker man en brændende fornemmelse ( after = græsk ” at sætte ild ” ) i området før der dannes et egentligt sår. Sårene smitte ikke, er ikke farlige og heler altid af sig selv, normalt i løbet af  3 – 5 dage.
Årsagen til at blisterne udvikler sig er dels ikke helt afklaret og dels fra person til person forskellig ;  man ved dog at en ”slumrende ” virus i nervebanerne ( skoldkoppevirus ) hos nogle kan blive vækket til live og at sårene kan opstå som en betændelsesreaktion på denne virus. Meget lig forkølelsessår på læberne ( herpesvirus ). Blisterne kan også fremkaldes af forskellige fødemidler, især chokolade, tomater, nødder eller forskellige frugter. De kan også opstå hvis man er uheldig at ramme slimhinden med f.eks. en gaffel eller med tandbørsten
Behandlingen af blister er –desværre – lige så forskellig som årsagen til at de opstår ; de kan behandles lokalt med mundskyllemidler som klorhexidin ( mindsker betændelsen, men kan ved længere tids brug misfarve tænderne ) eller med lokalbedøvende salver som lidokain ( mindsker smerterne ). Det har vist sig at hos nogle patienter bevirker naturmidlet LongoVital, efter nogen tids daglig indtagelse, en markant reduktion af lidelsen. Vi har gode erfaringer med laser behandling af sårene – dels heler disse derved meget hurtigere og dels opstår der på samme sted næsten aldrig senere en ny blist.
Det skal til sidst bemærkes, at det er vigtigt at lade et hvilket som helst sår der har varet i mere end en uge nøje undersøge – et sådant længerevarende sår kan nemlig være et tegn på en begyndende mundhulecancer.


Mvh   Tove Thrane  og  Peter Gade
Din tandlæge på Frederiksberg: Forum Tandlæge & Implantatcenter
 • H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C • Tlf.: 38 34 42 22 • E-mail: mail@forumtand.dk