BESTIL TID:

Afkryds feltet og klik på send
Invalid Input


ONLINE BOOKING

For eksisterende patienter, der har modtaget indkald-kode (bookingkode)

Online booking

Find os

Find os

Forum Tandlæge & Implantatcenter
H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C
Tlf.: 38 34 42 22 • e-mail: mail@forumtand.dk

Vi tilbyder gratis parkering i gården. Metroen og busserne 67, 68, 80N, 82N, 2A og 3A kører lige til døren.

Isninger i tænderne

Isninger i tænderne

Oplever du smerter fra tænderne, når du spiser is eller sure grønne æbler? Og siger din tandlæge at du ikke har huller? Så er du ikke den eneste med dette problem. En større undersøgelse gennemført af Colgate-Palmolive i år 2003 viser, at hver fjerde dansker lider af isninger i tænderne. Isninger kommer til udtryk som kortvarige, skarpe og jagende smerter. Typisk i forbindelse med indtagelse af kolde og varme drikke, men også i forbindelse med sure drikke, ved tandbørstning og ved indånding af kold luft.

Hvad skyldes isninger i tænderne?

Isninger i tænderne skyldes ofte, at tandkødet har trukket sig tilbage og blottet tandhalsen, som ikke er beskyttet af tandens hårde emalje. Når tandkødet har trukket sig tilbage, kan det skyldes en alt for intensiv tandbørstning eller anvendelse af for hård tandbørste. Eller årsagen kan også være tandkødsbetændelse, hvis man ikke børster tænderne tilstrækkelig omhyggeligt eller ofte, dannes der plak, som kan føre til tandkødsbetændelse. Det vil sige "snavs" der i dagens/nattens løb sætter sig på tænderne. I plakken dannes bakterier, der er skadelig for både tænder og tandkød. Plakken kan også give følsomme tandhalse. Jo ældre man bliver, jo mere udbredt bliver isninger i tænderne og følsomme tandhalse, idet tandkødet krymper og trækker sig tilbage med alderen.


Tandsmerter kan være pinefulde. Det kan være som skarpe jag eller dunkende smerter. Smerterne kan komme af sig selv eller provokeres af kulde, varme eller søde og sure spiser. Smerterne kan være kortvarige eller vedvarende. Smerter lokaliseret til tænder og kæbe har i langt til fleste tilfælde en dental/oral årsag, men kan også være udløst af processer i helt andre regioner i form af nervesmerter, der oftest sidder i ansigtet, men kan føles som tandsmerter, hvor fx tandudtrækning kan medføre Trigeminusneuralgi, ofte lang tid efter at en tand er trukket ud. Natlig tænderskæren eller stramhed i tyggemusklerne ses ofte, da trigeminusnerven (ansigtet og tændernes sansenerve) påvirker disse muskler. Smerterne kan komme af sig selv, men provokeres ofte af ansigtsbevægelser, berøring, tygning, tale, kulde, synkning, tandbørstning etc.

Hvad kan tandsmerter ellers være forårsaget af?

Tandsmerter kan også stamme fra en eller flere tænder, der har usynlige revner helt ind til tandbenet eller dentinen som det hedder på latin. Desuden kan rodbetændelse og kæbehulebetændelse give alvorlige tandsmerter. Som du ser kan smerterne have mange årsager, og du må op til tandlægen og få diagnosticeret problemet så du kan få den rette behandling. Men den hyppigste årsag er slibeskader.

Hvad kan man gøre ved følsomme tandhalse?

Følsomme tandhalse behandler vi hos os med stor succes med laser, som smertefrit kan fjerne problemet, oftest ved en enkeltbehandling. Vi laserbehandler simpelthen slibeskaderne på tænderne, så følsomheden forsvinder. Flourpensling kan også have en hvis effekt på følsomme tandhalse. Samtidigt instruerer vi i denne rette børsteteknik. En tandbørste bør være blød. Er børsten for hård, kan tandkødet børstes itu, og der kan slides slibeskader på tænderne. Den rigtigste måde er at børste i små cirkler. Man kan også med fordel bruge en elektrisk tandbørste. Børst minimum to gange dagligt og brug i denne forbindelse en tandpasta, der modvirker isninger. Brug herudover helst dagligt også tandtråd i mellemrummene. Også tungen skal børstes grundigt. Undersøgelser viser, at følsomheden i tænder reduceres med 50 pct. blot ved fjernelse af bakteriebelægninger ligesom tandkødet bliver sundere og dermed ikke så ømt.

Din tandlæge på Frederiksberg: Forum Tandlæge & Implantatcenter
 • H.C. Ørsteds Vej 50C • 1879 • Frederiksberg C • Tlf.: 38 34 42 22 • E-mail: mail@forumtand.dk